Skip to main content

Piger i nye fællesskaber


På baggrund af velvilje fra Den A. P. Møllerske Støttefond har Selvhjælp Silkeborg modtaget en flot bevilling til gennemførelse af et udviklingsprojekt for piger i skolefravær eller mistrivsel. Projektet forventes opstartet 1. sept. 2025 og strækker sig over 3 år.
Projektet lægger sig i slipstrømmen af vores afsluttede og vellykkede projekt Fyr op for fællesskab som var et tilbud til drenge med skolefravær. Vi er glade for, at vi nu kan udvikle på et lignende koncept – kun for piger.

Med projektet får vi mulighed for at udvikle en indsats til piger på mellemtrin/udskoling som har skolefravær eller er i mistrivsel – og deres forældre.  
I projektet vil vi udvikle parallelle gruppeforløb for både piger og forældre. Vi vil undersøge, hvilken betydning det får for pigernes og forældrenes trivsel, når vi laver en helhedsorienteret indsats med parallelle gruppeforløb som, gennem et prisme af ligeværdighed, fokuserer på familiens samlede trivsel, og vender blikket væk fra barnets symptomer som problemet.  

For at understøtte tilgængelighed for deltagerne samarbejder vi med Skoleafdelingen, PPL i Silkeborg Kommune om rekruttering til gruppeforløbene. 

I løbet af den tre-årige projektperiode vil 140 deltagere i 70 familier få mulighed for at deltage i et gruppeforløb:

  • 1. år: 2 gruppeforløb som omfatter parallelle forløb for piger -og deres forældre
  • 2. år: 4 gruppeforløb som omfatter parallelle forløb for piger -og deres forældre
  • 3. år: 4 gruppeforløb som omfatter parallelle forløb for piger -og deres forældre

Dette nye projekt står på skuldrene af Selvhjælp Silkeborgs mangeårige samarbejde med Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune. Siden 2012 har vi drevet en indsats med Trivselsgrupper på folkeskolerne hvor 300-400 børn årligt deltager i et 10-ugers gruppeforløb med temaer som skilsmisse, pårørende til psykisk sårbarhed o.l. Indsatsen med at tilbyde gruppeforløb for børn er med andre ord velkendt i kommunen, og vi ser frem til at dette kan bane vejen for vores nye projekt Piger i nye fællesskaber

Kontakt: Er du interesseret i at høre mere? Kontakt projektleder Kirsti Haven på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 21 90 45 31.