Introduktion til evalueringen
Projekt Nye Rum for Fællesskaber er evalueret af en ekstern evaluator fra VIA University College. Evalueringen tager udgangspunkt i både kvantitative og kvalitative data.
Under beskrivelsen af de tre gruppe-typer, som vi har valgt at forankre i driften, kan du se både den kvantitative trivselsmåling og evalueringsresultater for den kvalitative evaluering for hver af de tre gruppetyper.
Evalueringerne var meget positive og alle deltagere har oplevet deres gruppeforløb som meningsfulde.
Evalueringen består af følgende data:
Kvantitativt består datamaterialet af: WHO 5-trivselsmålinger. WHO-5 er udviklet af Professor Per Bech for WHO med henblik på før- og eftermålinger af sundheds- og sociale indsatser, der har til formål at forbedre borgernes trivsel og mentale sundhed.
Målingen består af fem spørgsmål, der søger at indfange, hvordan deltageren har følt sig tilpas i de seneste to uger. Deltagerne har ved første og sidste møde fået udleveret et spørgeskema, hvor de anonymt har svaret på fem spørgsmål om deres generelle trivsel.
Skemaerne er efterfølgende sendt til evaluator, som har stået for beregningerne. Denne dataindsamling er medtaget for at undersøge målet vedrørende stigning i deltagernes trivsel i deltagelsesperioden.
Datasættet består af 56 besvarelser fra opstartsmødet og 43 fra det afsluttende møde. Resultaterne af disse målinger viser, at deltagernes gennemsnitlige trivselspoint stiger fra 47,2 til 60,6 i deltagelsesperioden. Det betyder, at den generelle trivsel er steget 13,4 procentpoint eller 28,6 procent. Resultaterne beror på data fra 56 besvarelser ved opstart og 43 besvarelser ved afslutning.
Grafen viser den samlede trivselsudvikling for alle deltagere i de 9 grupper. Der vil altså være grupper hvor trivslen er steget mere, og grupper hvor trivslen er steget mindre.
Stigningen betyder, at deltagernes gennemsnitlige trivsel er rykket fra at være i den midterste kategori (jævnfør ovenstående forklaring), hvor det anbefales, at der er fokus på at testpersonen ikke skal ende i depression eller med stress, til at ligge i den kategori, hvor gennemsnittet af den øvrige befolkning er.
Kvalitativt består datamaterialet af:
1) Observationer af selvhjælpsgruppemøder. Målet med at observere møderne var at opleve de nye rum og anvendte metoder.
2) Fokusgruppeinterview med deltagerne. Dette for at få viden om deltagernes oplevelse af det benyttede rum, de anvendte metoder og deres oplevelse af at deltage i en selvhjælpsgruppe.
3) Fokusgruppeinterviews med de frivillige. Dette for at få de frivilliges oplevelse af egen rolle, af deltagernes udbytte, deres oplevelse af rummet og de anvendte metoder og disses betydning for deltagerne.
I de kvalitative interviews med deltagerne, har evaluator også fremhævet at deltagerne oplevede, at de øvrige deltagere og deres bidrag i selvhjælpsgruppen blev en del af deres personlige proces. Deltagerne fortalte fx, at de i selvhjælpsgruppen har oplevet at møde ligesindede, der formåede at sætte præcise ord på de følelser og tanker, de selv havde, men i nogle tilfælde iikke selv havde ord for. Gennem deltagelse i gruppen mødte de ligeledes nogen at glædes med og nogen, der heppede ved små fremskridt, som udenforstående ikke nødvendigvis kunne se.
I de kvalitative interviews blev der i særlig grad peget på, at deltagerne i deres daglige liv ofte står alene med deres problemstilling. At der ikke er nogen i deres familie eller omgangskreds, der har det på samme måde og kan sætte sig ind i de følelser, der er forbundet med den sårbare situation.
”Det giver noget ro, at der grundlæggende er en forståelse, fx når man lader sit barn tage sin mad med ind og spise på værelset. Der kan man fra folk udefra godt blive mødt af ’de der øjne’. Det kan godt være svært at tale med andre om, som ikke forstår, hvorfor man har det sådan. Men her får man en oplevelse af ikke at være alene.”
- Deltager, forældre til børn med særlige behov
Derudover har den eksterne evaluering givet os mulighed for at ”besøge” grupperne, da evaluator har lavet deltagerobservation i grupperne. Herved gav det os mulighed for at få et kig ind i praksis, som også har affødt nye, gode erfaringer i forhold til, hvordan vi fremadrettet kvalitetssikrer vores gruppetilbud, og understøtter gruppelederne bedst i deres praksis.
Har forløbet været meningsfuldt for dig? Ja/ nej? Til det afsluttende WHO-5 trivselskema svarede deltagerne også på, hvorvidt grupperne har været meningsfulde for dem. I nogle situationer - fx som pårørende til en demensramt, hvor sygdommen forværres imens den pårørende går i gruppe, kan der være gode årsager til, at den generelle trivsel ikke stiger. Derfor ville vi også gerne måle på deltagernes egen oplevelse af, hvorvidt grupperne har været meningsfulde at deltage i. Dette har de 43 afsluttende deltagere entydigt svaret ja til, hvilket også blev understøttet af de kvalitative svar.
Hvis du vil se læse dybere ind i evaluering og evalueringsdesign samt evalueringsresultater for andre gruppetyper afprøvet i projektet, så download evalueringsrapporten fra VIA University College herunder.
Organisationens erfaringer med projektet
Projektet har givet Selvhjælp Silkeborg en række erfaringer, som har resulteret i at følgende tiltag iværksættes efter projektperiodens ophør. Der vil fremadrettet blive udbudt udendørs selvhjælpsgrupper for unge under overskriften ‘Hold Balancen’ ved Silkeborg Ungdomsskole. Disse udbydes for unge i alderen 16-25 for at skabe sammenhæng mellem unge- og voksentilbud. De gode erfaringer med FUK (Silkeborg Kommune) har dannet grundlag for et samarbejde om to årlige gruppeforløb. Gruppen for pårørende til demensramte i Kjellerup fortsætter med løbende optag. Selvom FGU-gruppen ikke blev den succes, man håbede på, blev det alligevel startskuddet til et nyt samarbejde. Under overskriften ‘Frirum på ungdomsuddannelser’ har Selvhjælp Silkeborg indgået et projektsamarbejde støttet af TrygFonden med FGU Midtjylland, College360 og SOSU-skolen Østjylland. Her vil man udvikle gruppetilbud, der er tilpasset og forankret på de tre uddannelser. Gennem projektet er der skabt et øget fokus på kvalitetssikring af organisationens tilbud. Det sker med udgangspunkt i Den Nationale Kvalitetsmodel for selvhjælpsgrupper, som FriSe er ansvarlig for. Vi har også opnået et endnu tættere samarbejde med Silkeborg provsti omkring sorggrupper og Kjellerup Kirkecenter, der hører til Viborg Provsti, og som også tilbyder sorggrupper for efterladte samlevere/ ægtefæller. Derudover oplever vi en stigning af deltagere fra Kjellerup-området, også til grupper som vi ikke har afprøvet i projektet. Dette siger os, at vores tilstedeværelse for nogle få målgrupper, har medvirket til at flere i Kjellerup og omegn har fået øje på Selvhjælp Silkeborg som organisation.