Jeg har været lærer i mere end 25 år, og i alle mine lærer-år har mit engagement været drevet af arbejdet for hvert enkelt barns adgangsmuligheder for læring og gode fællesskaber. 

Som trivselsgruppeleder erfarede jeg hurtigt, at jeg ikke var den kloge i rummet, men at det klogeste jeg kunne gøre var at lytte til de egentlige eksperter i rummet, børnene, og forholde mig ydmyg i forh t deres oplevelser og forståelse af verden. Nogle af disse eksperter er verbalt dygtige formidlere, andre eksperter er tavse beskuere, men kun for en stund. Det har slået mig, at selv den mest tavse i gruppen alligevel altid kommer til at bidrage i en eller anden grad i forløbet.

Gruppens forskellige individuelle historier og deres forskellige måder at formidle deres liv og erfaringer på, giver gruppens medlemmer andre perspektiver på deres egen historie. Som mennesker er vi sociale væsner, og den måde vi forstår verden på, vores trivsel og basale tillid til den verden vi er sat i, er så afhængig af vores forhold til de mennesker, der er omkring os, og når børnene kan spejle sig i andre, styrker det dem positivt.

Jeg havde på et tidspunkt 2 elever i min gruppe, som kom fra hver sin udskolingsklasse, og som oplevede ensomhed og ekskludering. De opdagede hinanden i gruppen. Det har været, og er fortsat helt unikt at se, hvordan deres forhold siden trivselsgruppeforløbet kun er blevet styrket, og hvordan det i stadig stigende grad smitter af på den måde de nu med overskud beskuer, håndterer og deltager i deres øvrige skoleliv. 

 Det nytter… og det flytter!

Mvh Kirsten Laborn
Ans Skole