Stormøde d. 21. november

En årlig tilbagevendende begivenhed er afholdelse af et stormøde for alle foreningens frivillige, bestyrelse samt medarbejdere.
Som tidligere skrevet ud i en særskilt mail, har vi flyttet stormødet til den 21. november, hvor det afgøres, hvilken forening der bliver årets Fantastiske Fællesskab i TV2 Østjyllands sendeområde.

Stormødet er den 21. november fra kl. 18-21. Denne gang er det med fællesspisning og et oplæg fra Lea omkring søvn, søvnproblemer og hvad man kan gøre ved dem, når livet også er svært. HVIS det skulle være os, der vinder – så bruger vi i stedet tiden på at fejre os selv og hinanden 😊 TV2 Østjylland kommer på besøg hos den forening, der vinder og sender live derfra om aftenen mellem 19.30-20.00. Vi håber, TV-holdet kommer på besøg hos os i Silkeborg den aften.


Der er sendt en særskilt invitation ud til alle frivillige den 7. oktober, hvor man kan læse nærmere. Man kan også bare tilmelde sig her.