Indkaldelse til generalforsamling 2020

Onsdag den 21. april 2020 kl. 19-21 er der generalforsamling i foreningen Selvhjælp Silkeborg.
Vi mødes kl. 19.00 i atelieret på 2. sal, Estrupsgade 4, 8600 Silkeborg.
Dagsorden iflg. vedtægter:

  1. Velkomst
  2. Valg af dirigent
  3. Valg af referent
  4. Valg af stemmetællere
  5. Bestyrelsens beretning til godkendelse
  6. Fremlæggelse og godkendelse af regnskabet for 2019
  7. Fremlæggelse af budget for 2020
  8. Fastsættelse af kontingent for kommende år for henholdsvis personligt og erhvervsmedlemskab
  9. Indkomne forslag
  10. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer. Følgende er på valg: Elin Sonne (genopstiller) og Bodil Rønne (genopstiller ikke).
  11. Valg af 2 suppleanter (hvert år)
  12. Valg af registreret revisor
  13. Evt.

Ud over dagsordenen vil der på aftenen blive afholdt en kagekonkurrence, hvor vi skal finde årets selvhjælpskage 2020. Du tilmelder dig via mail eller sms til Elin fra bestyrelsen (elinsonne@outlook.dk eller tlf. 23 30 43 70) senest den 1. april.
Der kan opstille 6 deltagere til konkurrencen – så det er først til mølle.
Deltagerne får refunderet op til 150 kr. af deres udgifter mod aflevering af kvitteringer til Elin. Kagen skal være til 6-8 personer (vi skærer kagen så alle fremmødte kan få en smagsprøve).

Årsberetningen finder du ved at klikke her.

Generalforsamlingen er åben for alle. For at have stemmeret skal man være indmeldt senest 4 uger inden generalforsamlingen dvs. d. 24. marts 2020. Du kan også tilmelde dig ved at overføre 125 kr. via Mobile Pay: 75 373 eller til reg.nr. 1551 og konto nr. 4785639540 (Husk at notere navn og mailadresse i tekstfeltet).

Ønsker du at opstille dit kandidatur til bestyrelsen, eller har du forslag, der ønskes behandlet på foreningens generalforsamling, skal du henvende dig til formand Elin Sonne (tlf. 23 30 43 70, mail; elinsonne@outlook.dk ) senest 10 dage før generalforsamlingen. Forslag indsendes via info@selvhjaelpsilkeborg.dk eller med brev til foreningens adresse.
 
OBS: Generalforsamlingen gennemføres kun, så længe dette er i overensstemmelse med anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Du hører fra os igen, hvis der sker ændringer i forhold til ovenstående.

De bedste hilsner
Lea Gaulshøj Thomsen
Daglig leder