Fortsat hjemmearbejde

Hjemmearbejde
De ansatte på kontoret arbejder fortsat hjemmefra indtil den 31. januar jf. myndighedernes anbefalinger. I kan selvfølgelig fortsat kontakte os på mail, og i telefontiden man-tors. kl.10-14.

Brug af vores lokaler
I må gerne fortsat benytte vores lokaler. Det er selvfølgelig vigtigt, at alle restriktioner overholdes i forhold til at spritte hænder, lufte ud, bære mundbind når I er i bevægelse og rengøre alle overflader efter jer. Som et ekstra lag for at passe på hinanden, så vil vi anbefale, at alle der møder ind på Estrupsgade er NY-testet.

Voksengrupper
Det er op til de enkelte gruppeledere i voksengrupperne at bestemme, hvorvidt I ønsker at mødes med gruppen, eller I beslutter jer for at udsætte jeres mødetidspunkt. I har vores fulde opbakning til at udsætte – I kontakter selv gruppedeltagerne, så alle er orientereret om, hvad der gøres i de enkelte grupper.

Børnegrupper
Det er fortsat muligt at mødes i børnegrupperne. Børn over 12 år skal bære mundbind når de bevæger sig rundt i huset.  Ligeledes er retningslinjerne, at alle børn testes to gange ugentligt i skoleregi. For alle frivillige gælder samme retningslinjer som beskrevet ovenfor. Vi håber, at dette er trygt for både deltagere og frivillige og glædes over, at kunne fortsætte børnegrupperne.
Kontakt Kirsti på 91525478, hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål.