Foredrag om præstationssamfundet

Foreningens åbne arrangement i efteråret bliver med den lokale lektor i sociologi, Anders Petersen. Det kommer til at foregå d, 21. oktober kl 19-21.

Anders er blandt andet kendt for at samarbejde med Svend Brinkmann, udgivelse af bogen ’Præstationssamfundet’ og ikke mindst for at være en enormt dygtig formidler.

Anders vil tilbringe en aften sammen med os, hvor han stiller skarpt på netop præstationssamfundet, hvor vi hele tiden stiller store krav til os selv og hinanden. Er vi ikke fleksible, hurtige eller attraktive nok, falder vi bagud, og kampen for at følge med gør os mere sårbare over for mental mistrivsel som eksempelvis stress, angst og depression.

En af måderne vi skaber modvægt på, kan være at etablere flere ”præstationsneutrale rum” – som for eksempel grupper hos os i Selvhjælp Silkeborg. I vores grupper er fokus aldrig på præstation, men derimod på gode relationer og nærvær.

Det hele foregår i Medborgerhuset den 21. oktober kl. 19-21. Arrangementet koster 40 kr., men er gratis for alle medlemmer af Selvhjælp Silkeborg.

Du tilmelder dig HER.