Blog Elements

You can display blog posts in various ways with the “Blog Post” element/shortcode. You can see one example here and even more at the blog main menu item of this demo.

Husk: Temaaften om søvn d. 25/2

Du inviteres hermed til en aften om temaet søvn og søvnproblemer tirsdag den 25. februar 2020 kl. 18.30-21.00 i Lunden i Silkeborg.

Alle er velkomne; både frivillige, gruppedeltagere og det brede netværk til Selvhjælp Silkeborg.

Ønsker du at deltage, så tilmeld dig her.

Vi ser nærmere på, hvad søvn egentlig er for noget – og hvad man kan gøre, hvis søvnen driller i en længere periode.

Oplægget afholdes af antropolog og daglig leder af Selvhjælp Silkeborg, Lea Gaulshøj Thomsen. Lea har tidligere i sit arbejdsliv beskæftiget sig med søvn og søvnproblemer i socialpsykiatrien og deler her ud af viden og erfaringer.

Oplægget vil handle om, hvad søvn grundlæggende er – og hvorfor det er så vigtigt. Det vil handle om søvnproblemer, og hvor normalt det faktisk er at have søvnproblemer i løbet af et liv; især når livet gør ondt. Sidst men ikke mindst vil vi kigge en smule på, hvad man kan gøre når søvnen driller.

OBS: Lea er ikke søvnekspert som sådan, men har viden på feltet og gennemført en kvalitativ undersøgelse omkring søvn og søvnproblemer på det specialiserede socialområde i Region Midtjylland.
Der er tale om et bio-psyko-socialt perspektiv på søvn – altså et blik på både kroppen/hjernen, den enkeltes sind og de sociale relationer/fællesskaber, vi alle er en del af.

Oplægget er gratis for alle medlemmer af Selvhjælp Silkeborg.

Er du ikke medlem, har du på aftenen to muligheder (du betaler først ved indgangen på selve aftenen):
– betale 40 kr for deltagelse i aftenens arrangement inkl kaffe/the og lidt sødt i pausen
– betale 125 kr for medlemskab af Selvhjælp Silkeborg hele 2020, hvor du blandt andet kan komme gratis ind til alle de åbne arrangementer, foreningen afholder i løbet af året – samtidig med, du støtter en god sag 🙂 Se mere om vores medlemskaber her.

VIGTIGT angående COVID-19-situationen og brugen af vores lokaler

I lyset af de netop udmeldte retningslinjer fra regeringen ift. at forhindre yderligere smittespredning af COVID-19, har Frivilligcenter og Selvhjælp besluttet følgende:

I kan fortsat benytte vores lokaler, som I plejer, hvis I overholder vores retningslinjer om afspritning og grundig oprydning efter hvert møde.
Vi har valgt fortsat at holde åbent, fordi den form for samvær og rådgivning, der foregår via jer i vores lokaler, har en vigtig betydning for den sociale og mentale sundhed – og så længe vi gør det forsvarligt, så passer vi også på vores fysiske sundhed.
Vi anbefaler jer at udvise ekstraordinær agtpågivenhed, gerne bruge mundbind når man er i bevægelse i huset eller er i køkkenet og derudover huske de almene anbefalinger: høj håndhygiejne, afstand og HUSK at I ikke må møde op, hvis I eller nogen i jeres husstand har symptomer, der kan være tegn på COVID-19.
Selvom lokalerne er åbne, er det selvfølgelig op til jer selv at vurdere, om I føler jer trygge ved situationen eller ej. Vi har alle forskellige grænser, forskellige hverdagsliv og forskellige niveauer af risiko ved at blive ramt af COVID-19 – så hav respekt for, at der vil blive valgt forskellige veje af forskellige mennesker i det næste lange stykke tid.
 
Du skal bestille tid, inden du møder op: Om kontorets åbningstid og betjening. 
De ansatte fra Frivilligcenter Silkeborg og Selvhjælp Silkeborg vil fortrinsvis arbejde hjemmefra, men der vil mindst én gang (mandag-torsdag) om dagen være personale, der spritter lokalerne af.
Nogle af vores ansatte vælger at blive ved med at arbejde på fælleskontoret, men vi kan ikke garantere, at der er medarbejdere, der kan betjene dig i den normale åbningstid. Derfor skal du huske at bestille tid, hvis du har brug for vores rådgivning. Det er ikke muligt at møde op uden forudgående aftale.
Kontakt Frivilligcenter Silkeborg: kontakt@frivilligcenter-silkeborg.dk, tlf. 8682 0098
Kontakt Selvhjælp Silkeborg: info@selvhjaelpsilkeborg.dk, tlf. 4166 0878 (telefonnummer til leder Lea Gaulshøj Thomsen)
Husk at holde dig orienteret løbende, da situationen – som vi snart har vænnet os til – hurtigt kan forandre sig. I så fald hører I fra os på denne kanal.
De bedste hilsner
Camilla Stenhaug Pedersen, leder af Frivilligcenter Silkeborg
og
Lea Gaulshøj Thomsen, daglig leder af Selvhjælp Silkeborg

Nyhedsbrev september 2020

Læs september måneds nyhedsbrev HER.

Foredrag om præstationssamfundet

Foreningens åbne arrangement i efteråret bliver med den lokale…

VIGTIGT: Corona opdatering - Selvhjælp Silkeborg

Læs vigtig information omkring Corona HER

Sommerfest

Vi skal fejre os selv og hinanden med vores faste tradition;…

Foredrag med Anders Petersen

Foreningens åbne arrangement i efteråret bliver med den lokale…

Nyhedsbrev juli 2020

Læs juli måneds nyhedsbrev HER.