Onsdag d. 3. oktober kl. 18.30 – 20.30 mødes vi:

Selvhjælp Silkeborg

Estrupsgade 4, 1. sal.

BEMÆRK: Du skal rundt om hjørnet og ind ad den sorte port i Skolegade.

Vi får besøg af Monica Borré, der vil holde et oplæg om voksne med ADHD og “systemet”, både med paragraffer vi kan søge, de 3 veje ind i systemet, fokus på vores gode sider og vores behandlingsmuligheder som ikke er medicinske.

Monica har godt kendskab til systemet for både børn og voksne gennem egne erfaringer og aktiv søgning på viden. Der vil være god mulighed for at spørge og diskutere på cafemødet.

Der er ingen tilmelding, og det er helt gratis at deltage.

I caféen oplever du hyggeligt samvær med rummelighed, og træffer andre med samme udfordringer som du selv. Mød derfor trygt op og vær sikker på at blive vel modtaget og forstået.

VIGTIGT: Som altid gøres opmærksom på, at vi alle har tavshedspligt

På gensyn

Kaj Verner og Hanne

Selvhjælp Silkeborg
Estrupsgade 4, 1. sal.
8600 Silkeborg
Tlf. 86 80 58 78

www.selvhjaelpsilkeborg.dk