Skip to main content

Månedens klumme september 2023

31. august 2023

Mit navn er Britta Bøhme, og jeg arbejder som sekretær hos en større it-virksomhed. Jeg er 52 år, jeg er gift med Peter, og sammen har vi 2 børn. Den yngste bor hjemme og er lige startet på HF3 på TH. Langs. Vi bor i Silkeborg.
 
Jeg er stolt over at være en del af Selvhjælp Silkeborg, hvor jeg både er frivillig gruppeleder og medlem af bestyrelsen. Jeg har efterhånden været gruppeleder i en række år, og jeg tror aldrig, at jeg bliver træt af at se, hvor befriende det er for deltagerne at opleve, hvad selvhjælp kan. Langt de fleste deltagere, jeg har mødt, har i større eller mindre grad følt sig ensomme. Og når de så sidder i et rum, hvor der er respekt for dem og deres historier, og de møder andre, der står i lignende situationer, er det tydeligt, at der er en kæmpe befrielse at kunne dele erfaringer.
 
Jeg har haft flere grupper for større børn med psykisk sårbare forældre, og også grupper for søskende af børn med særlige behov. Jeg har netop afsluttet en gruppe for forældre med børn med særlige behov og er ved at lave de indledende øvelser til at starte en ny op.
 
Uanset aldersgruppen og deltagernes udfordringer har de i grupperne samme oplevelse af, at de ikke er alene, og at nogen forstår dem. Den oplevelse betyder, at mange af deltagerne får lidt mere fast grund under fødderne og dermed bedre kan tackle udfordringerne. Jeg synes, at det er fantastisk at være med til at skabe det rum, der giver dem mulighed for det. Derfor går jeg fra gruppegangene gladere – og klogere og en smule udmyg, fordi jeg har fået lov til at høre nogle af deltagernes fortællinger. Derfor er det for mig givende at være frivillig gruppeleder.
 
Som jeg nævnte i starten, er jeg også i bestyrelsen. Den er sammensat af gode mennesker med forskellige, relevante kompetencer, og jeg synes, at det er skønt, at jeg kan bidrage til at sikre, at vores forening bliver drevet fornuftigt, og at så mange som muligt kender til de mange gode tilbud, vi har. 

Andre nyheder

Når mor og far er lige - kønsroller i forældreskabet

Oprettet: 6. september 2023
Billetter til foreningens næste åbne arrangement kan købes nu!   Arrangementet bliver et foredrag med debattør, forfatter og tidligere politikker...

Månedens klumme september 2023

Oprettet: 31. august 2023
Mit navn er Britta Bøhme, og jeg arbejder som sekretær hos en større it-virksomhed. Jeg er 52 år, jeg er gift med Peter, og sammen har vi 2 børn. D...

Månedens klumme august 2023

Oprettet: 9. august 2023
Mit navn er Gene Aidam, jeg er 45 år og lærer på en international skole i Århus. Jeg er født og opvokset i London og flyttede til Silkeborg i 2013 ...

Vi har brug for flere frivillige gruppeledere i Selvhjælp Silkeborg

Oprettet: 31. maj 2023
Vi har igangsat en kampagne for at tiltrække flere gode folk, som vil give en frivillig hånd i foreningen.Og hermed beder vi alle JER som allerede ...

Månedens klumme juni 2023

Oprettet: 31. maj 2023
Jeg hedder Eva Andersen og arbejder som psykiatrisk sygeplejerske. Det har jeg gjort i 22 år. Privat bor jeg sammen med Henrik og vi har 5 voksne b...

Infomøder - Hvad indebærer det at være frivillig hos Selvhjælp Silkeborg?

Oprettet: 23. maj 2023
Er du nysgerrig på Selvhjælp Silkeborg og kunne du måske godt tænke dig at være frivillig hos os? Så er du meget velkommen til at deltage i et ufo...

Køb et litografi af Maja Lisa Engelhardt - Støt Selvhjælp Silkeborg

Oprettet: 10. maj 2023
Billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt har doneret et litografi trykt i 100 eksemplarer til Selvhjælp Silkeborg. Salget af trykkene går ubeskåret ti...