Knapsmindeprisen 2019

Selvhjælp Silkeborg modtog den 24. januar Knapsmindeprisen 2019 for det årelange og meningsfulde arbejde på børneområdet.

Vi har årligt ca. 50 gruppeforløb for børn og unge, hvoraf størstedelen er på skolerne i samarbejde med netop skolerne og Silkeborg Kommune (trivselsgrupper).

Knapsmindeprisen uddeles årligt til personer eller initiativer, som støtter udsatte børn og unge og bidrager til mere lige muligheder.

Vi takker af hjertet for prisen og ikke mindst de fine ord og anerkendelsen af det kontinuerlige arbejde, der er sket i foreningen på netop dette område.

Det var Lise Theill Warming  (trivselsgruppekoordinator og frivillig i børnegruppe) og Max (frivillig i børnegruppe), der modtog prisen på foreningens vegne.

Familieklubben ‘Giraffen’ (Kirkens Korshær) samt fodboldklubben LR 2018 (Lupinvej/Resedavej) modtog også prisen for deres fantastiske initiativer.

Vi er så glade og beærede over at modtage prisen; og så i et så flot selskab med andre, der virkelig gør en forskel for Silkeborg-områdets børn og unge.